Store skolebørn er meget sultne. Mange af dem har ikke spist frokost når de kommer i klubben. En hel del har end ikke spist morgenmad. Vi har valgt at inddrage maden i det pædagogiske arbejde.

I vores Virksomhedsplan skriver vi blandt andet om værdier og praksis :

Vi vil gerne være med til at give børnene gode sunde vaner.

Selvproducerede grøntsager bruges i køkkenet, på bålet, til hverdag eller til sæsonens traditioner.

Vi køber helst økologiske råvarer.

Vi serverer ikke fast-food, slik eller søde læskedrikke på hverdage.

Børnene kan købe frugt og et let dagligt måltid.

Personalet betragter sig som rollemodeller, der i opførsel og valg af blandt andet sprog og fødevarer, viser børnene gode vaner og rutiner.

Vi har sat fokus på motions- og madvaner og er stort set selvforsynende med grøntsager.

BETALING / MADKORT

For at gøre børnenes betaling for mad enkel, har vi lavet madkort som børnene kan købe.

Et madkort koster pt. kr. 100,- og har 40 klip der hver har en værdi af kr. 2,50.

Når børnene køber madkort, får de en rigtig kvittering. Dels kan forældrene se barnet har brugt pengene til madkort, og dels er det med til at lære børnene at omgås penge ansvarsfuldt.

Madkortene udfyldes med barnets navn og sættes i en kartotekskasse. Drenge og piger for sig.

Når barnet vil købe mad, tager de så deres kort og lægger det i en af to kurve. De to kurve er mærket henholdsvis MAD og FRUGT. (mad kr.7,- / frugt kr.3,50). Et par gange om dagen krydser de voksne så kortene af og sætter dem tilbage i kartotekskasserne.

Vi er nået frem til denne praksis efter mange forsøg på at gøre det nemt og snydefrit.

INDKØB / MADLAVNING / ØKONOMI

De medarbejdere der har ansvaret for køkkenet, sørger for indkøb, madlavning, oprydning og renholdelse af køkkenområdet. Børn der hjælper i køkkenet får gratis mad.

Børnenes egenbetaling dækker kun ca. halvdelen af udgifterne til mad. Køkkenet er derfor en stor udgiftspost. Men vi har valgt at betragte køkkenet som et pædagogisk værksted.

Vi serverer ikke meget kød, og har altid alternativer hvis der indgår svinekød i maden.

Tema/fokusområder:

Gårdens formidable udeområder præger vores focusområder.

Bevægelse/idræt/leg. Udeliv hele året. Håndværk / værksteder. Sund kost. Musik. Dyr. Relationer/anerkendelse/nærvær. Hygge. Selvkørende aktiviteter. Oplevelsesorienteret.

Fysisk miljø:

Børne perspektiv:

Den firlængede gård indeholder rum af forskellig størrelse til ophold, spil, leg og kreative sysler. Her krydser børnene sig ind og kan finde voksne. For børnene er gårdens store udeområder fantastiske. Med udeværksteder, sportshal, boldbaner, åbne muligheder, fordybelses-steder og hyggelige bålområder. Cykelsti direkte til gården. Kanoklub og natur er tæt på.

De voksnes perspektiv: Her er store forhold og rummelighed. Der er god plads til at udfolde ideer og afprøve teknikker sammen med børn. Vi inddrager børn i praktisk arbejde og vedligeholdelse.

Vi samarbejder med forældre, skoler, daginstitutioner, sportsklubber og kommunens øvrige tilbud.

Læringsperspektiv: Vi mener det er vigtigt at give børn viden om og erfaringer med natur, økologi, kost, bål, håndværk, sport, bevægelse, musiske fag. Alt som sociale relationer.

Vi mener det udvikler evner og selvfølelse at kunne noget og at alle kan noget her på gården.

Handleperspektiv: Vi forsøger gennem det gode eksempel at inspirere til at finde muligheder. Vi forsøger løbende at udvikle nye fysiske aktiviteter og udfordringer, og at udnytte de fysiske rammer bedst muligt. Vi forsøger at give børnene sunde aktive vaner.

Vi afventer stadig forhandlinger om en uudnyttet fjerde længe der kan renoveres.

Psykisk miljø:

Børne perspektiv: Børnene møder positive anerkendende voksne. Medarbejderne er meget forskellige, så alle børn kan finde en, de passer med. Det skaber tryghed og giver børnene et godt udgangspunkt, i en måske uoverskuelig hverdag. Børnene kan opsøge fællesskaber på tværs. Vi har børn fra mange skoler og fritidshjem. Børnene kender og er trygge ved de voksne. Vi forsøger at følge børnene, at arbejde med deres muligheder for indflydelse.

De voksnes perspektiv: De voksne har et godt arbejdsmiljø og arbejder med aktiviteter de brænder for, med små og store grupper børn, efter interesser, muligheder, vejr og fremmøde.

Læringsperspektiv: Vi bruger gårdens miljø og lader omsorgen for dyr og natur udvikle børnene, og det gode eksempel til at lære sunde, gode vaner og omgangsformer. Vi giver muligheder for at opleve, overskue og aktivt deltage i beslutningsstrukturer. Medbestemmelse og indflydelse træner børnene i demokrati og giver dem mod på selv at opsøge muligheder.

Handleperspektiv: De voksne er anerkendende vejledere og medspillere. Fællesarrangementer giver fællesfølelse. Vi værdsætter og rummer leg. Vi har åbne forståelige spilleregler i lege, spil og aktiviteter. Vi giver børnene muligheder for at få og tage indflydelse. Vi arbejder på at få flere ressourcer og viden til særlig indsats overfor den voksende gruppe børn med særlige behov.

Æstetisk miljø:

Børne perspektiv: Vi er autentiske. Bruger den gamle gård som udgangspunkt for mange udtryk.

Her er en stor vifte af tilbud, med plads til kreativ udfoldelse i bred forstand, et hyggeligt alrum, gode bålområder, attraktive sportsmuligheder. Her er dyr, natur, sund kost og højt til loftet.

Vi lader professionelle kreative voksne give børnene kompetencer for livet, i forskellige udtryksmåder med høj håndværksmæssig standard.

De voksnes perspektiv: Man arbejder med det man brænder for og har indflydelse på gårdens opbygning og udvikling. Vi værdsætter gode og sunde vaner og omgangsformer.

Læringsperspektiv: Omgangstone, stemning og udtryk betyder meget. Det opkvalificerer at opbygge relationer, at have mulighed for at fordybe sig i processer, og forfine sine udtryk.

Handleperspektiv: Løbende evaluering og debat skal sikre kvaliteten udvikles. Børn og voksne skal hele tiden have mulighed for at forholde sig til, og give udtryk for livet omkring sig.