Stalden

I stalden arbejder børnene med alle de dyr vi har; geder, høns, kaniner, marsvin og katte – og de opgaver, der følger med. Børnene muger ud, fodrer, henter æg, fejer, kæler og holder øje med, hvordan dyrene har det. Det er et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor opgaverne skal løses, for at det hele kan fungere. Børnene forstår hurtigt, at hvis ikke der bliver gjort rent og givet mad, kan vi ikke have dyr – og den forståelse gør dem motiverede og engagerede. Vi bruger også point for opgaver, som ekstra motivation.

Stalden er et roligt sted, og mange børn finder tryghed i rytmen og arbejdet med dyrene. Vi snakker meget om biologi og liv – fx når kaninerne parrer sig, får unger, bliver syge eller dør. Gennem arbejdet med dyrene får børnene en direkte og konkret forståelse for livets forandringer.

Vi lægger vægt på relationen mellem børn og voksne. Vi hilser på børnene, spørger hvordan de har det og giver dem en krammer, hvis de har brug for det. Fællesskabet blandt børnene opstår naturligt, også på tværs af skoler og alderstrin. Den voksne guider, så alle kan være med.

Vi ser ofte, at venskaber starter i stalden og vokser videre ud i resten af klubben. Det starter med en fælles interesse og udvikler sig derfra. Vi arbejder med en kultur i stalden, hvor der skal være ro, og hvor man passer på hinanden og på dyrene. Først er det de voksne, der sætter retningen – men med tiden er det børnene selv, der holder fast i den.

Vi oplever også, at børn som starter uden erfaring med dyr, kan udvikle sig til nogen, der bliver set op til af andre – fordi de ved noget og kan noget. De oplever anerkendelse og betydning i fællesskabet, og det motiverer dem til at tage ansvar og gøre sig umage. De børn der har været rigtig meget i stalden, kan alle opgaverne og ved hvordan man tager sig af dyrene, har mulighed for at blive VIP.

En VIP har et synligt skilt, der viser man har oparbejdet nogle særlige evner, og at man er til rådighed for at hjælpe andre børn. VIP-rollen giver børn noget at stile efter, et synligt bevis på at man har mestret ”stalden” og kan tage ansvar, og giver muligheden for at børn kan hjælpe og få hjælp af hinanden – hvilket ofte kan være med til at skabe alt fra den første kontakt til den varige relation. Det tror vi på er med til at skabe stærke fællesskaber.

Børnene lærer at tage sig af dyr – både praktisk og at drage omsorg. De lærer empati, ansvar, fordybelse og ro, og de oplever, at det gør en forskel, når man gør sig umage.