Julen i nov. og dec. på Furesøgård

På grund af corona er flere af vores sædvanlige arrangementer og værksteder ændret. Her er lidt info om hvad der sker på Furesøgård frem til jul.

Værksteder

Vi er i denne uge gået i gang med de forskellige juleværksteder. Vi hænger opslag op om hvad børnene kan lave. F.eks. vil der være værksteder med:

  • Stearin
  • Glasperler
  • Bolsjer
  • Smykker
  • Foto
  • Juledekorationer og pynt
  • Julegaver i stuehuset

På værkstederne betaler man via sit ”krea-kort”, og derfor anbefaler vi at man overfører til sit barns kreakort, på MobilePay nummer: 908033. Husk at skrive barnets navn og skole på!

 

Arrangementer

Vores arrangementer kan ikke blive som de plejer, og vil derfor blive afholdt anderledes.

Børnenes julefrokost bliver i år d. 11. dec., og denne dag lukker Furesøgård kl. 17. Det vil stadig blive med and og flæskesteg, men børnene vil blive opdelt i skolehold.

Julebingo bliver afholdt samme dag, online via streaming. Børn skal have tilmeldt sig julebingo i køkkenet. Dette skal børnene gøre i uge 50, så de kan spille med hjemmefra fra kl. 17:30. Pladen er gratis.

UK-Julefrokost som vi plejer, er aflyst. Der vil være lidt juletema nogle aftener, og UK-personalet informerer ud til de unge via Instagram og Snapchat. 

 

Åbningstider i julen

Fredag d. 18/12 åbner vi kl. 12:00-17:30
Mandag d. 21/12 åbner vi kl. 9:30-17:30
Tirsdag d. 22/12 åbner vi kl. 9:30-17:30
Onsdag d. 23/12 åbner vi kl. 9:30-17:30
Lukket i uge 53.
Furesøgård åbner op igen, mandag d. 4/1, kl. 13:30-17:30

 

Vi henstiller fortsat til at forældre så vidt muligt ikke bevæger sig indenfor på Furesøgård. Hvis man alligevel har behov for dette, ser vi gerne at man bærer mundbind og husker at spritte hænder.