Information nr. 2 om Covid-19
(Opdatering: Furesøgård er som tidligere nævnt før påske, åbent for 4. og 5. klasse, dagligt fra 12-16.)
Kære børn og forældre
Vi følger fortsat udviklingen i COVID-19, og arbejder efter kommunens retningslinjer, og forholder os også til skolernes udmeldinger og information til os.
Vi glæder os til at modtage de nye børn der starter op lige om lidt, men pga. COVID-19 har vi selvfølgelig foretaget en masse sikkerheds- og hygiejnemæssige forholdsregler, som vi har udmøntet i enkle retningslinjer til børn.
Det hvide hus og stuehuset er lukket, da vi bedst undgår smitte ved at holde os udenfor. Derfor har vi på Furesøgård forberedt en række ude-aktiviteter vi vil lave, og flere er på vej.
Til at starte med vil der dagligt være;
- Bål og fladbrød
- Serveret mad ved bålet
- Lege og spil på græsset (kongespil, kroket, fodbold, volley, rundbold, osv.)
- Boldhallen og stalden er åben
- Rollespil – der leges samt laves våben og andre ting i bålområdet.
- Pandekageværkstedet åbner
- Træsløjd i naturtræ og hulebyg
- Just Dance på storskærm udenfor, samt udendørs biograf
- Spillehus med papir og blyant – spil alt muligt sjovt!
Venlig hilsen
Jens Louis Heiberg
Leder Furesøgård
Udsendt på hjemmeside, Facebook og iPortalen, samt opslag