Furesøgård får ny leder

Kære børn og forældre

Den 1. december 2021 tiltræder Henrik Tranum som ny leder af Furesøgård Fritidsklub. Henrik kommer fra en stilling som afdelingsleder for Distriktsskole Ganløse og har før det haft forskellige lederstillinger inden for SFO-verdenen. Derudover er Henrik aktiv som frivillig, bl.a. i diverse løbeklubber og som områdechef hos Roskilde Festival. På privatfronten er han gift og har tre store børn.

Kjartan Felbo har været konstitueret leder men fortsætter fra december i sin tidligere rolle som souschef. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Kjartan for den store ekstra indsats, han har ydet for Furesøgård de seneste måneder.

Vi ser frem til samarbejdet med Henrik og Kjartan som et stærkt lederteam, og håber I vil hjælpe os med at byde Henrik varmt velkommen.

Med venlig hilsen

Sidsel Westi Kragh, formand for Furesøgårds bestyrelse