Nye børn 1. maj

Kære forældre til 1. maj barn

På mandag starter jeres børn på Furesøgård, og vi glæder os meget til at se alle de nye børn. Næsten alle jeres børn har været på rundvisning, og kender lidt til Furesøgård – men der skal selvfølgelig mere hjælp til.

Vi har derfor planlagt en god modtagelse, hvor børnene bydes velkommen, hjælpes til at forstå indkrydsning via iPortalen og får taget billede. Personalet er klar i værkstederne og på sportsbanerne til at sørge for en god dag og introducere jeres børn til mulighederne.  

Husk at købe et madkort til dit barn, så de kan få noget at spise hos Conni i køkkenet!

For børn fra Lyngholmskolen vil der være en følgevoksen (Victoria), som vil stå klar de første tre dage ved skolen, som følger børnene over til Furesøgård. Victoria præsenterer sig selv i klasserne på fredag, og fortæller om hvor man mødes.

Forældremødet med valg til bestyrelsen er den 17. maj – invitation og dagsorden følger.

Vores hjemmeside – www.furesøgård.dk – indeholder svar på næsten alle jeres spørgsmål, fx åbningstider, lukkedage, betaling for arrangementer og madkort, ind- og udmeldelser, personalet, osv. Hvis man alligevel ikke kan få svar på sit spørgsmål, så er man velkommen til at kontakte Henrik på leder@furesoegaard.dk, eller spørgsmål omhandlende iPortalen og indmeldelse til Kjartan på administration@furesoegaard.dk.

Vi reklamerer også ud via iPortalen (så sørg for korrekt og opdateret email), samt Facebook, Instagram og Snapchat, hvor I vil kunne se kommende arrangementer og se billeder fra afholdte fester, ture, osv.

Mvh. Furesøgård